top of page
03.10.25: Landless (IR)

03.10.25: Landless (IR)

Vokalgruppe tryllebinder med irske folkesange og ballader i Sankt Johannes Kirke

Under Sankt Johannes Kirkens lyseblå lofter vil kvartetten Landless tryllebinde os med smukke vokalharmonier, når de vækker århundredegamle sange til live. Koncerten er præsenteret i samarbejde med ALICE.



Fredag 03.10.25

Dørene åbner: 20.00

Koncert: 21.00

Pris: 240 dkr + gebyr

Venue: Sankt Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, 2200 København N

Køb billetter



Landless (IR)

Den irske kvartet Landless består af Lily Power, Méabh Meir, Ruth Clinton and Sinéad Lynch. De fandt hinanden på Dublins traditionelle vokalscene, og siden 2013 har de fire stemmer skabt harmonier sammen, når de har fortolket gamle irske ballader såvel som nyere folkesange fra forskellige kilder. Deres lyd er tryllebindende, mørk og storladen – som the Guardian skrev rosende om kvartetten: “Sometimes the human voice is all you need, communicating something essential about our drive to exist together as a species, to sound our internal worlds in union, at volume”. Der er risiko for gåsehud forude, når de fire kvinders kraftfulde stemmer fylder Sankt Johannes Kirkens til oktober!



I 2018 udgav Landless det kritikerroste debutalbum Bleaching Bones, og i 2024 udkom albummet Lúireach, der ligeledes er blevet modtaget med store roser. Det er et album fyldt med stille kraftfuldhed, hvor traditionsrige sange om melankoli, kærlighed, død og mystik bliver sunget på nye og overraskende måder og indimellem med instrumentalt akkompagnement. Mange af sangene på albummet handler om dristige kvinder, som bryder med den passive, kvindelige arketype, man ellers finder i mange traditionelle sange. “It is refreshing to find songs that challenge this power dynamic, but we are not totally hard-line about it, and sing plenty of old-fashioned love songs”, udtaler Ruth Clinton fra kvartetten. Se frem til sange om både mod og hengivenhed, når Landless kommer til Sankt Johannes Kirke med deres fængslende, bevægende og kraftfulde lyd.



Bandcamp

Final Descent

Nørre Allé 7

2200 Copenhagen N

Denmark

​​

emilia@finaldescent.org

+45 91993020

We won't sell your data.

Final Descent promotes and presents spiritual, ecstatic and devotional music in Copenhagen, Denmark.

Never miss out ever

bottom of page